Produkter

Reparation

Reparation og vedligeholdelse af hydrauliske cylindre, regner vi som én af vores største styrker hos Jymika. Det har vi 30 års erfaring med, så uanset om du står med utætte pakninger eller har brug for en totalrenovering, reparerer vi din cylinder og får den tilbage til dig på kort tid.

Hydraulikcylindre arbejder ofte under svære forhold med højt arbejdstryk og mange gentagne bevægelser. Vedligehold og evt. reparation af hydraulikcylindre er derfor vigtigt for at sikre, at de altid fungerer optimalt, så der undgås uforudsete nedbrud på maskinen.

Reparation af hydraulikcylinder

Hos Jymika reparerer vi alle typer af hydrauliske cylindre – både egen og fremmed fabrikation. 

Vores reparationsafdeling er udstyret med den seneste nye teknologi til reparation af hydrauliske cylindre. Derfor kan vi reparere din defekte cylinder så hurtigt og billigt som muligt. Det betyder et minimum af nedetid for din maskine.

I vores dagligdag arbejder vi med stort set alle typer cylindre. Vi ser mange forskellige typer af skader på cylindre og vurderer den enkelte cylinder i dialog med dig.

Efter cylinderen er adskilt kan vi hurtigt vurdere hvilke dele der skal repareres eller udskiftes. Vi har et stort lager af pakninger, cylinderrør og kromstænger, der gør os i stand til hurtigt at begynde reparationen af din hydraulikcylinder.

Er cylinderen helt defekt tilbyder vi at fremstille en ny cylinder – evt. med forbedringer, så den får en længere levetid.

Udskiftning af pakninger

Pakningerne i en hydraulikcylinder udgør en vital del af cylinderen. Den mindste fejl på pakningerne kan forårsage driftsforstyrrelser og give lækage og oliespild.

  • Vi har altid over 1000 forskellige pakningstyper til hydrauliske cylindre på lager, så vi kan minimere nedetiden for din maskine.
  • Vi kan skaffe alle typer af pakninger hjem fra vores leverandører
  • Vi har mere end 30 års erfaring med udskiftning af pakninger til hydraulikcylindre

Forkromning af stempelstænger

Stempelstænger til hydraulik er ofte belagt med hårdkrom. Kromlaget beskytter stangen mod ridser og korrosion. Alligevel bliver stempelstænger fra tid til anden skadet – fx ved slag, slid eller rust.

Skadede stempelstænger kan repareres ved omforkromning. Det gælder især ved de fleste større dimensioner af stempelstænger, mens vi ofte anbefaler at skifte hele stangen ved mindre dimensioner, da reparation af disse ikke kan betale sig.

Vi har et stort lager af stempelstænger i både mm og tomme.

Kontakt vores ansvarlige for reparationer

Har du brug for hjælp til reparation eller vedligehold? Kontakt vores ansvarlige for reparation, Olaf Jensen på 76 75 23 33 eller oj@jymika.dk for en snak om opgaven. Så vejleder Olaf dig til den bedste løsning.