Produkter

CNC Bearbejdning

Når du leder efter en leverandør til CNC bearbejdning, er det vores erfaring, at pris, leveringstid og kvalitet er afgørende. For at være konkurrencedygtig på netop de områder, er det vigtigt at være så automatiseret i produktionen som muligt og samtidig have investeret i de nyeste maskiner.

Derfor har vi, hos Jymika, specialiseret os i fuldt automatiseret bearbejdning af komplekse emner i mange forskellige udformninger og materialer, og vi investerer løbende i de nyeste højteknologiske maskiner.

Vores medarbejdere har mange års erfaring i CNC bearbejdning og vi råder samtidig over en meget alsidig maskinpark, der omfatter avancerede maskincentre, drejebænke samt en række andre maskiner til drejning, fræsning og boring.

Det gør os i stand til at løse opgaver indenfor CNC bearbejdning i alle typer materiale – som stål, rustfri, aluminium, titanium og plast.

CNC Fræsning

Vi håndterer fræsning af alle typer emner, størrelser og kompleksitet i alle typer materialer. Vores maksimale bearbejdningsområde er X-6300mm, Y-1200mm og Z-1910mm med en maksimal vægt op til 10 ton. Dog kan emnerne godt være større end bearbejdningsområdet.

Læs mere om CNC Fræsning her

 

CNC Drejning

Vores CNC drejning foregår på drejebænke med en drejekapacitet op til Ø 800mm og en drejelængde op til 4000mm. Herpå producerer vi alt fra helt enkle opgaver til store komplicerede emner, ligesom vi kan producere fra enkeltstyk til serieproduktioner.

Læs mere om CNC Drejning her